Om møbelringen
Vi er nok lidt anderledes ...
Historien om Møbelringen
Møbelringen er ikke skabt i et stort hovedkontor med investorer, konsulenter og fine strategiplaner. Tværtimod. Historien om Møbelringen starter med fire sydsjællandske gutter, en god idé, en lejet flyttebil og en stor lyst til at skabe noget selv.
Fra idé til virkelighed
I 2015 lejede vi et lokale på Erantisvej i Næstved og startede virksomheden Moderne Brugte Møbler. Bag projektet stod Tom, Jonas, Jesper og Jesper. Ideen var enkel: Vi ville skabe det fysiske svar på DBA inden for møbler.
Med en flyttebil fra “Lej et Lig” kørte vi rundt på Sjælland og opkøbte brugte møbler, som vi satte i stand og solgte videre. På det tidspunkt var Tom den eneste, der arbejdede fuld tid i virksomheden, mens Jonas og de to Jesper’er passede deres arbejde ved siden af.
Vi havde ikke store budgetter eller investorer i ryggen. Til gengæld havde vi masser af gåpåmod, hårdt arbejde og troen på, at kunderne ville sætte pris på ærlig handel og gode priser.
Første skridt mod nye møbler
Med vores sydsjællandske forsigtighed fik vi lavet en aftale med trappeleje, så vi kunne teste idéen uden at løbe unødvendige risici. Butikken fik navnet Møbel-Outlet, og det blev starten på de leverandørsamarbejder, som stadig er en vigtig del af vores forretning i dag.
Hvorfor lige Dalmose? ...
I 2017 besøgte vi Dalmose Boligmontering med planen om at købe deres resterende udstillingsmodeller og lagervarer. Men da vi så bygningerne og mulighederne, begyndte tankerne hurtigt at gå i en anden retning.
Mange ville nok mene, at det var en dårlig idé at drive møbelbutik ude på landet. Men vi så noget andet. Vi så muligheden for langt lavere omkostninger end i de større byer, og vi så chancen for at give kunderne mere værdi for pengene.
Derfor overtog vi butikken i Dalmose og flyttede aktiviteterne fra Næstved. Samtidig begyndte vi at sælge både nye møbler, outletmøbler og brugte møbler under samme tag.
Det var også her, vi lancerede vores Byt-Til-Nyt-koncept, som stadig er en vigtig del af Møbelringen i dag. Konceptet giver kunder mulighed for at lade deres gamle møbler indgå i handlen, når de køber nyt.
Samme år måtte vi dog lukke butikken i Vordingborg for at fokusere alle kræfterne på Dalmose.
Møbelringen med far og søn
I 2018 blev Jesper og Jesper købt ud af virksomheden, og Tom og Jonas fortsatte rejsen sammen. Samtidig skiftede virksomheden navn til Møbelringen.
Navnet skulle afspejle den type møbelhus, vi ønskede at være: et sted med fokus på hele hjemmet, gode relationer og personlig service.
I 2020 kom Jonas fuldtid ind i virksomheden som 23-årig.
Siden da har Tom og Jonas drevet Møbelringen som en ægte far-og-søn-virksomhed. Tom har mange års erfaring fra møbelbranchen og et skarpt øje for handel, mens Jonas har stået i spidsen for den digitale udvikling og webshoppen.
Selvom virksomheden er vokset, forsøger vi stadig at drive forretningen med samme værdier, som da det hele startede: ærlighed, ordentlighed, hårdt arbejde og fokus på kunden.
Stadig anderledes
Hos Møbelringen ønsker vi ikke at være som de store landsdækkende kæder.
Vi tror på, at god service stadig betyder noget. Derfor kan du stadig møde de samme mennesker år efter år, når du handler hos os. Derfor tager vi os tid til rådgivning. Og derfor leverer vi selv vores møbler med egne chauffører i stedet for at sende dem med eksterne fragtfirmaer.
Vi tror også på, at lave omkostninger kommer kunderne til gode. Derfor ligger vi fortsat i Dalmose, hvor huslejen er lavere end i de større byer. Det betyder, at vi kan bruge pengene på bedre priser, større udvalg og bedre service.
For os handler møbler ikke kun om produkter. Det handler om hjem, familier og mennesker.
... Og vi vokser fortsat
I takt med at virksomheden er vokset, er flere dygtige medarbejdere kommet til.
I 2022 ansatte vi vores første fuldtidskollega, Jess.
I 2023 ansatte vi René og begyndte samtidig at levere alle vores varer selv til kunder på Sjælland, Fyn og i Jylland.
I 2026 blev Carina og Andreas en del af holdet, og i dag består Møbelringen af et stærkt team, som hver dag arbejder for at give kunderne en god oplevelse.
Selvom meget har ændret sig siden 2015, er ambitionen den samme som dengang vi kørte rundt i en lejet flyttebil og hentede brugte møbler:
At give kunderne mest mulig værdi for pengene og den service, vi selv ville ønske at møde.
Bor du øst for storebælt, så overvej vores Byt til nyt - mulighed
Moderne Brugte Møbler er del af virksomheden, hvor vi sælger velholdte kvalitetsmøbler til helt fantastiske priser – du sparer helt op til 80% i forhold til nyprisen.
Kig ind i vores store butik, hvor du kan se alle vores varer og finde masser af inspiration.
Møbelringen – nye, brugte og outletmøbler under samme tag.
Levering
Hos Møbelringen leverer vi alle varer med egne chauffører – på den måde kan vi yde den service, som vi ønsker.
Du kan vælge mellem flere leveringsformer alt efter behov og det vælges nemt, når du bestiller dine nye møbler.
Vi leverer i hele Danmark (brofaste øer) til priser fra kun kr. 249.
Ved levering får du en en præcis dag og tidspunkt, så du ikke skal afsætte hele dagen.
Betalingsformer
I butikken kan du betale kontant og med kort.
Vi modtager stort set alle slags kort (Dankort, Mastercard, Visa m.m.)
Du kan også betale dine møbler over 4 – 6 - 8 eller 10 måneder.
Du kan handle sikkert på nettet – hos Møbelringen reserveres pengene på din konto, men de trækkes først når dine møbler leveres…. Det kalder vi sikkert!!!
Klik her for at læse mere om finansiering
Brugte møbler
Moderne Brugte Møbler er en del af Møbelringen.
SALG-BYTTE af velholdte kvalitetsmøbler… for hvorfor købe nyt når du kan sparer op til 80% på velholdte brugte møbler.
Vi køber velholdte kvalitetsmøbler gennem samarbejdspartnere og sælger dem med kæmpe rabatter til dig.
Vores brugte møbler er max. 10 år gamle, velholdte og i en god kvalitet.
Klik her for at se alle vores gode tilbud på brugte varer.
Kom og besøg os ...
Vi er ikke kun en netbutik – besøg vores store butik i Dalmose, hvor du altid kan se og prøve vores møbler. Mange møbler er lagervarer eller kommer hjem i løbet af 1-2 uger.
På alle specialordre vil der typisk være 6-8 ugers levering, da f.eks. sofaen først polstres ved bestilling.
For at give dig de absolut bedste priser, så har vi specialiseret os i opkøb af rester og restpartier – du sparer helt op til 70% af normalprisen. Dvs. at du altid finder en spændende butik med ekstra store rabatter, hvor udvalget skifter hurtigt.
Samtidig har et grundsortiment af aktuelle varer, som sælges til fast lav pris